Interessen for krypto er vokset enormt på kort tid, men problemet med kryptovaluta har altid været, at det kan være utrolig vanskeligt at formidle noget, som er relativ kompliceret til noget som alle kan forstå, samt ikke at miste opmærksomheden undervejs. Men Danmarks Radio var villig til at forsøge. De har lavet den danske dokumentarserie Krypto, som strækker sig over tre afsnit, som hver er cirka en halv time lange.
Afsnit 1: Piraten og pionererne
I serien følger vi blandt andet den danske bitcoin pirate Niklas Nikolajsen og hans historie om hvordan han blev til krypto milliardær. Niklas er gift med Anna-Christine Cath Hansen, og sammen har parret to børn, som er tvillinger. Vi følger Niklas dagligdag og hans vision og drømme for fremtiden med kryptovaluta. Derudover får vi også et godt indblik i hvad man kan bruge sine penge på, når man er blevet milliardær.
Afsnit 2: Et kæmpe sats
Den kendte danske iværksætter Lars Seier har investeret flere millioner på at skabe sin egen blokkædeteknologi, så hans firma kan lave sin egen kryptovaluta. Her i afsnit to følger vi firmaets direktør og hendes dagligdag.
Afsnit 3: Velkommen til 2040
Vi får et indblik på hvordan fremtiden for kryptovaluta kan se ud, og det gør vi blandt andet ved at følge et dansk spilfirma, som har både har udviklet og solgt land i Metaverset, altså den virtuelle verden, som ikke er tilgængelig endnu.
En vanskelig opgave, som rammer plet
Kryptomarkedet kan være en jungle at finde rundt i, og selvom man godt kan få et overordnet indtryk af hvordan kryptovaluta fungerer, så kan det være uoverskueligt at få den fulde forståelse. Dokumentaren Krypto er godt klar over dette, og forsøger at holde sig relativ overfladisk, men samtidig også udforske de teknologiske udfordringer, som kryptovaluta bringer, men på en let og spiselig måde, så man når ikke at keder sig.
Det er selvsagt lidt vanskeligt for os, at være helt neutrale i gennemgangen, da vi trods alt har en stor interesse for krypto, men denne dokumentarserie kan man sagtens vise sine bekendte, som måske ikke ved andet om krypto end at Bitcoin har en stor værdi. Det er et flot indblik i, hvor stor en effekt og potentiale der i kryptovaluta.
Serien har en del forskellige synspunkter på krypto. Hvor Niklas Nikolajsen von Karlshof har et revolutionerede syn på teknologien, så er der også personer, som har en kritisk tanke til det. Samlet set tager det halvanden time at se serien igennem, og det kan klart anbefales, især hvis man i forvejen har en interesse for krypto. Hele serien kan streames online på Danmarks Radios hjemmeside. God fornøjelse.